Find rundt i de mange senge: Sådan vælger du den rigtige
Boxmadrasser, kontinentalsenge, elevationssenge og sovesofaer… Mulighederne er mange, når det kommer til senge, og markedet rummer det hele. Derfor kan det være udfordrende at foretage det rigtige og vigtige valg – din nattesøvn er nemlig afgørende for din hverdag og din livskvalitet!
Der er vist ikke nogen, der kan komme i tvivl om, at nattesøvn er en helt essentiel del af livet. De mest gennemsnitlige af os sover en tredjedel af vores liv, og det er jo ikke så lidt. Derfor er der egentlig heller ikke noget underligt i, at valget af seng er et vigtigt valg.
Med den rigtige seng bliver det nemmere at falde i søvn og sove godt natten igennem. Det kan også føre til færre smerter og gener, bedre humør og mere energi i hverdagen. Ja, god søvn er ligefrem afgørende for både vores fysiske og mentale helbred.
Der er altså god grund til at afdække det bedste udvalg af senge på markedet og spore dig ind på, hvad der bedst vil dække dit behov. Vi hjælper dig!
Boxmadras, kontinental eller elevation?
Lad os starte med typen af seng; hvilken skal du vælge, og hvad passer lige præcis til dig? Der er nok at vælge mellem lige fra den simple boxmadras til den avancerede elevationsseng, så det handler om at kende sine behov. Læs med og få en kort introduktion til tre af de mest almindelige sengetyper på markedet.
Boxmadras: Enkel og klassisk
Hvis du foretrækker en enkel sengeløsning, som lynhurtigt er på benene, er en boxmadras en god mulighed. Det er i al sin enkelhed en springmadras med en indbygget træramme, som du så bare kan sætte ben på – og voilà, du har en seng! Boxmadrassen har et simpelt udtryk, der får den til at passe ind i alle soveværelser, og så fås den i et hav af prisklasser og kvaliteter. Her kan alle altså være med.
Elevationsseng: Teknisk og ergonomisk
En elevationsseng er mere teknologisk avanceret. Den kan indstilles i ryglæn og fodende, så du altid sidder og ligger lige præcis, som det passer dig. Det er fantastisk for dig, der bruger meget tid i sengen, såvel som dig, der kræver noget af ergonomien. Mulighederne for at justere sengebunden kan forebygge smerter i alt fra skuldre, nakke og ryg til ben og fødder.
Kontinentalseng: Høj og luksuriøs
Det kan også være, at du er til senge, der får soveværelset til at se luksuriøst og indbydende ud. Her er en kontinentalseng et godt bud. Det er i sagens natur en høj seng, fordi den består af mange madraslag. Det kan få komforten i top, gøre det nemmere at komme ned i og op af sengen, samtidig med at dit soveværelse får et luksuriøst strejf.
Senge skal udstyres med de rette madrasser
Du bør aldrig, aldrig tage valget af madras for givet! Det er nemlig enormt vigtigt i forbindelse med valget af seng. Hjemmets senge skal udstyres med madrasser, der passer til dem, der sover i dem. På den måde får alle de bedste betingelser for at sove godt om natten og vågne op med forfrisket og fornyet energi.
Men hvordan vælger man lige den helt rigtige madras? Jo, det handler om, at kropsvægt og madrassens fasthed skal stemme overens. Grundreglen er, at jo mere du vejer, jo fastere skal madrassen være. Fastheden giver nemlig dén support, som din krop har brug for. Det kan være en god idé at lave en såkaldt liggetest, hvor en fagperson kan hjælpe dig med at afdække, om din madras skal være medium fast, fast eller ekstra fast.
Tilføjelser, der gør en forskel: Topmadras og sengegavl
Gode senge er som regel gode investeringer, fordi de generelt øger trivslen og livskvaliteten. Derfor kan det også godt betale sig at tilføje de ekstra krydderier, der virkelig gør en forskel. Her er det først og fremmest topmadrassen, man ikke må glemme. Topmadrassen har en række vitale funktioner lige fra at beskytte den primære madras til at optimere hygiejnen og komforten.
Sengegavle kan også tage hjemmets senge til et helt nyt niveau. De kan nemlig gøre det mere komfortabelt at sidde i sengen, og de giver også sengen et mere komplet udtryk. Derfor er det en overvejelse værd, om du skal tilkøbe en væghængt eller en stående sengegavl.