Copenhagen
February 4. - 25. 2018
Home

Follow Frost Festival on social media:

Posted

Pernille Rosendahl, Mozart og Henrik Lindstrand til Frost Festival

En sidste Frostpakke inden jul: Klassisk musik, klassisk sangskrivning,
klassiske københavnerbygninger og nyklassicistisk kunst
To markante københavnerbygninger bliver vækket til live med musik og lysinstallationer i februar. Frost Festival inviterer indenfor til sin første klassiske koncert nogensinde, når Danmarks Underholdningsorkester spiller et særligt Mozart-repertoire i Idrætshuset ved Østerbro Stadion, mens Pernille Rosendahl og Henrik Lindstrand tager publikum med til koncert og på musikalsk kunstvandring gennem Thorvaldsens Museums nyklassicistiske sale, hvor den mesterlige billedhuggers værker og musikken spiller sammen.

‘Mozart i Midten’

Af Danmarks Underholdningsorkester. Special guest: sopran Sibylle Glosted
20. februar kl. 20. Idrætshuset ved Østerbro Stadion

“Mozart i Midten” er den første regulære klassiske koncert under Frost Festival, og vi er utroligt stolte over, at det bliver med det her setup. Til ‘Mozart i Midten’ vil Danmarks Underholdningsorke-ster fremføre en uomgængelig del af musikhistorien iscenesat i Idrætshusets sjældent fremviste rammer, der til aftenen indhyldes i røg og dansende lysprojektioner.
‘Mozart i Midten’ kan nydes af kendere af Mozart, men vil også være en sansemættet indgang til den ikoniske komponist for det publikum, som stifter bekendtskab med Mozarts værker for første gang. Til koncerten fremfører Danmarks Underholdningsorkester et bredt udvalg af Mozarts værker i et nytænkende liveformat, hvor især de tidlige værker er på programmet. Sammensat med udvalgte kompositioner fra senere perioder og arier sunget af sopranen Sibylle Glosted (vinder af bl.a. Reumerts Talentpris 2017) udgør repertoiret en ny, gennemkomponeret oplevelse af Mozarts musik.

Køb billet

Pernille Rosendahl

Thorvaldsens Museum – 7. februar kl. 20

Gå på opdagelse i Pernille Rosendahls musikalske univers og Thorvaldsens skulpturer, når Pernille Rosendahl både spiller koncert i museets forhal og iscene-sætter en musikalsk museumsvandring rundt på museet. Pernille Rosendahls sange rummer en gribende skrøbelighed og klassisk skønhed, og forhallens over-vældende arkitektur, de klassisk smukke marmorstatuer og den subtile lyssætning tilby-der derfor de optimale rammer at nyde dem i. Siden hun i 2001 bragede igennem som en del af indiepopgruppen Swan Lee, har Pernille Rosendahl haft en særplads på den danske musikscene. Den position blev understreget, da Rosendahl i 2016 udsendte sit første soloalbum, ’Dark Bird’, der kombinerer hendes sans for sofistike-rede, blåtonede popmelodier med et eftertænksomt lydbillede af medrivende ballader, flossede guitarakkorder og sugende, elektroniske elementer.

Køb billetter

Henrik Lindstrand

Thorvaldsens Museum – 8. februar kl. 20

Henrik Lindstrands kompositioner emmer af organisk naturromantik og en legende tilgang til sangskrivningen. Hans klavermusik er fuld af små detaljer, man kan falde i staver over. Henrik Lindstrand spiller koncert i Thorvaldsens Museums forhal, og inden da kan publikum udforske hans musik på vandring i museets sale.
Henrik Lindstrand har været bosat i Danmark i 20 år og er bedst kendt fra sin tid som musikalsk altmuligmand i Kashmir, men har også arbejdet i adskillige år som filmkomponist og som soloartist. Her dyrker han et væsensforskelligt musikalsk udtryk, der tidligere i år resulterede i det glimrende album ’Leken’, der er præget af både nysgerrighed, intimitet, skrøbelighed og poetisk sans, og hvor man finder inspiration fra Nils Frahm eftertænksomme tangentkompositioner og landsmanden Jan Johanssons nordiske melankoli.

Køb billet

Main contributor:
Main sponsor:
Public funding:
Partners: