Copenhagen
February 4. - 25. 2018
Home

Follow Frost Festival on social media:


Kabelhallerne

AFLYST: VINTERFINALE – LØRDAG

Vink farvel til vinteren med unikke vinteraktiviteter og goddag til festivalsæsonen med med de fire stærke, danske rockbands Blaue Blume, Fribytterdrømme, The Love Coffin samt Luster i og omkring Kabelhallerne på Refshaleøen i vinterens sidste weekend.

Time & date

17:00 — February 24, 2018

ARRANGEMENTET ER AFLYST. BILLETTER REFUNDERES GENNEM TICKETMASTER.

Kom til Vinterfinale i Kabelhallerne på Refshaleøen. Lørdag byder på vinterbadning, sauna, lysinstallationer, dj’s, cocktailbar, koncerter med de fire stærke danske rockbands Blaue Blume, Fribytterdrømme, The Love Coffin samt Luster, og vink farvel til vinteren med unikke vinteraktiviteter og goddag til festivalsæsonen med fire skarpe indie- og rocknavne i og omkring Kabelhallerne på Refshaleøen i vinterens sidste weekend.

Frosts skaber lys og liv i en mørk tid og inviterer dig til at opdage nye sider af København. Det bliver der rig mulighed for, når vi som afslutning på årets festival inviterer til Vinterfinale, hvor området omkring Kabelhallerne, midt i Refshaleøens industrielle wasteland, i løbet af to dage bliver fyldt med musik, lysinstallationer og skæve vinteraktiviteter, der tilsammen bringer fest og varme til både krop og sjæl.

I udendørsområdet kan de vovelystne nyde vinterens bedste muligheder og kickstarte aftenen med vinterbadning og sauna fra kl. 17-20, og lade sit vinterkolde legeme nedsænke i varme vildmarkskar fra kl. 20-24. Alt sammen akkompagneret af skræddersyet lysdesign, der kombinerer kulørt 80’er-stil a la ’Miama Vice’ og nordisk coolness.

De to haller er til Frost et festivalområde i en vinterpraktisk og opvarmet indendørsudgave, hvor den ene hal bliver fyldt med dj’s, bar med cocktails, madboder og indendørs lysinstallationer, mens den anden hal byder på koncerter fra kl. 20, hvor man kan opleve fire væsensforskellige, men forrygende danske rockbands.

Fire forrygende danske rockbands på én aften
Blaue Blume har på få år skabt deres helt eget hjørne i dansk musik med skønhedsdyrkende melodier, himmelsk patos og knivskarpe hooks. I centrum står forsanger Jonas Smith og hans særegne og karakterstærke stemme, der ubesværet veksler mellem grandios falsetsang og intime bekendelser. De ankommer til Frost med deres nye, anmelderroste EP, ’Sobs’, hvor de både udforsker det danske sprog og mere synthpoppede tendenser på numre som ’Macabre’ og ’Ebony’, der var P3s Uundgåelige i efteråret.

Fribytterdrømme leverer et solidt skud kalejdoskopisk neo-syrerock, der lægger op til luftguitar og løssluppen hippiedans. Gruppen har på deres to album, ’Labyrintens farver’ (2015) og ’Superego’ fra i år, demonstreret en fornem sans for flippede musikalske syretrip og smældende guitarbredsider, der får ekstra liv i live-udgaven, hvilket blandt andet har kunnet opleves på Store VEGA og Musik i Lejet.

Københavnske The Love Coffin spiller vilter og ekspressiv tusmørkerock, der sender kærlige nik til 80’er-desperadoer som Nick Cave anno Birthday Party og Jeffrey Lee Pierces The Gun Club, hvor punkens flossede nervetråde møder countryrockens mytiske historiefortælling – vel at mærke uden at skygge for egen originalitet.

Aftenens mest dansable indslag kommer fra den nye gruppe Luster, der kombinerer inspiration fra amerikanske new wave-pop-navne som Devo og The Db’s med energisk punkfunk og glitrende synthpop, ikke ulig LCD Soundsystem. Men med de alternative ørehængere ’You’ve Got the Heat’ og ’Sexbeat’ har Luster allerede fundet sit eget udtryk.

Recap

Welcome to a unique two days event at Kabelhallerne, placed in the industrial wasteland at Refshaleøen close to the city center. On Saturday you can try alternative outside activities such as winter bathing, sauna, and tree vessels with hot water, accompanied by lighting design that combines ‘Miami Vice’ and Nordic coolness. And in the two halls you can enjoy dj’s, cocktails and concerts with four fantastic Danish rock bands: Blaue Blume, Fribytterdrømme, The Love Coffin and Luster.

Bemærk, at for vinterbadning, sauna, gus og vildmarkskar skal tilkøbebilletter til 75 kr. købes i forbindelse med køb af ordinær billet, pga. begrænset kapacitet i aktiviteterne.

Blaue Blume

Fribytterdrømme

The Love Coffin

Luster

Main contributor:
Main sponsor:
Public funding:
Partners: