Copenhagen
February 4. - 25. 2018
Home

Follow Frost Festival on social media:


Idrætshuset — Danmarks Underholdningsorkester + Special Guest: sopran Sibylle Glosted

Mozart i Midten

Danmarks Underholdningsorkester og Mozart i nytænkende koncertformat og unikke rammer.

Time & date

18:30 — February 20, 2018

NB: English recap below

Den klassiske musik får nyt liv i unikke rammer, når Frost inviterer Danmarks Underholdningsorkester inden for i Idrætshuset ved Østerbro Stadion, hvor de fremfører det nyudviklede koncertformat ’Mozart i Midten’, hvor publikum præsenteres for et bredt udvalg af den ikoniske komponists værker i et nytænkende live-format.

Totalinstallation af lyd og lys
Den klassiske koncertoplevelse bliver redefineret og udvidet, når orkestret placeres i cirkelformation på gulvet, mens publikum ser på fra tribunerne, der omkranser banen i den smukke højloftede sal, hvis hvælvede, hvidmalede loftsbuer og mørkebrune træsæder emmer af både klassisk arkitektur og dansk kultur- og idrætshistorie. Og som prikken over i’et indhylles musikere og sal i en specialdesignet lysiscenesættelse, der forvandler koncerten til en medrivende totalinstallation af lyd og lys.

Det er Mozarts tidlige værker der er særligt i fokus denne aften. De blandes med mere kendte kompositioner fra senere perioder, og musikken sættes sammen på en utraditionel måde, for at skabe en ny, gennemkomponeret oplevelse af hans musik.

Prisvindende sopransolist
Sopranen Sibylle Glosted, modtager af Reumerts Talentpris 2017 og kåret som Årets Unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival 2016, synger velkendte arier, og en række musikere fra Danmarks Underholdningsorkester kan desuden opleves som solister.
‘Mozart I Midten’ er både en koncert, som kan nydes og give nye nye perspektiver på Mozarts musik, hvis man kender og elsker den, men også blive til en uforglemmelig, sansemættet indgang til en uomgængelig del af musikhistorien, hvis man oplever Mozarts musik live for første gang.

Recap
Experience Mozart in unique surroundings when Frost invites The Danish Chamber Orchestra and the soprano singer Sofie Jensen into Idrætshuset at Østerbro Stadium where it plays both some of his well-known and more unknown compositions.
The concert takes place in an old sports arena where the orchestra is placed lined up in a circle in the middle of the court, surrounded by the audience at the tribunes and staged with a special light design.

Dørene til Idrætshusets foyer med bar åbner kl. 18:30. Dørene til koncertsalen åbner kl. 19:00. Koncerten begynder kl. 20. Der er ikke pause under koncerten.
Vi anbefaler at ankomme tidligt for at sikre, at koncerten kan begynde rettidigt.
Koncerten er siddende og med nummererede pladser.
Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere og svagtgående, da der er mange trapper i huset og desværre ingen elevator.
Garderobe er obligatorisk og koster 20 kr.

Tak til Kultur Østerbro, Østerbro Lokaludvalg, Wilhelm Hansen Fonden og Oticon Fonden.

Danmarks Underholdningsorkester

Main contributor:
Main sponsor:
Public funding:
Partners: