Copenhagen
February 4. - 25. 2018
Home

Follow Frost Festival on social media:


Rundetaarn — Skygazer

Lysudstilling: Skygazer

Lysudstilling i Rundetaarns Bibliotekssal. Udstillingen er åben alle dage fra 10-18. Entré til udstillingen er Rundetaarns normale entrésats.

Time & date

10:00-18:00 — Feb 6-25, 2018

NB: English recap below.

Lysværket ‘Skygazer’ undersøger, hvordan vores forhold til lys og mørke forandrer sig, når vi udfylder nattens mørke med kunstigt lys. Værket udstilles i Rundetaarns Bibliotekssal og kan besøges i Rundetaarns åbningstid fra den 6. til den 25. februar og opleves som ramme for fem koncertaftener under Frost Festival.

Gæster til ‘Skygazer’ vil opleve en kunstigt skabt nat af lys og lyd. Loftet i Rundetaarns bibliotekssal omdannes til et himmelhvælv, som skiftesvist illuderer en stjerneklar nat og byens aura af kunstigt lys, der begrænser synligheden af nattens naturlige lys fra stjernerne og månen. Samtidig skaber et helt særligt soundtrack en dyb ro i udstillingen. ’Skygazer’ er skabt af Frosts egne lysdesignere og undersøger forholdet mellem lys og mørke ud fra tidens debat om lysforurening og Rundetaarns funktion som først videnskabeligt observatorium og siden som folkeobservatorium.

Rundetaarn blev oprindeligt bygget som stjerneobservatorium af Christian 4. i 1642. Men som byen voksede, steg mængden af lys og udfordrede tårnets oprindelige funktion – det kunstige lys i byen gjorde det simpelthen svært at se stjernerne, og observatoriet rykkede derfor til Øster Vold. Siden er observatoriet i Rundetaarn blevet genetableret som et såkaldt folkeobservatorium, hvor astronomisk interesserede kan kigge på stjerner gennem tårnets stjernekikkerter – også til Frost-koncerterne, hvor publikum selv kan prøve at kigge på stjerner i folkeobservatoriet guidet af Rundetaarns astronomer.

Recap:

The piece ‘Skygazer’ explores our relationship with light and darkness. How does it affect us when we fill out the darkness of the night with artificial light and the stars and the moon is no longer visible? ‘Skygazer’ is a piece of light art in the ceiling of Bibliotekssalen in Rundetaarn made by Frost’s own light designers. The exhibition is open for visitors in Rundetaarns opening hours from February 6th to February 25th and during the five concerts that takes place in the exhibition through Frost Festival.

Main contributor:
Main sponsor:
Public funding:
Partners: