Copenhagen
February 4 - 26, 2017
Home

Follow Frost Festival on social media:

Posted

Sign-ups for volunteer jobs at Frost Festival 2017 now open

Do you want to become part of our amazing team of volunteers for Frost Festival 2017? Then join here.

FRIVILLIG UNDER FROST FESTIVAL 2017 – English version coming shortly

Vi er i fuld gang med at forberede den syvende udgave af Frost Festival, og i den forbindelse skal vi samle et hold af frivillige, som kan hjælpe os med at skabe nogle fantastiske events og koncerter.

Koncerterne kommer til at foregå både hverdage og weekender gennem hele februar måned rundt omkring i København, og vi får brug for frivillige til mange forskellige opgaver i forbindelse med vores arrangementer. Hovedsageligt inden for følgende områder: opbygning af scene, lyd og lys – backstage, catering og hospitality -dør, garderobe og bar – publikumsguide og vagter – lys og dekoration.

KVALIFIKATIONER 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende arbejde, men det er ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du er imødekommende, har ja-hatten på hjemmefra, er indstillet på lange arbejdstider og er klar til at tage fat.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

Som frivillig får du indblik i og bliver en del af opbygningen og tilblivelsen af Frost Festivals unikke koncerter og events.
Du vil blive inviteret med til udvalgte koncerter under Frost. Da vi til nogle af vores arrangementer har meget begrænsede publikumskapaciteter, er det desværre ikke noget vi kan tilbyde til alle koncerter.  Sidst men ikke mindst vil du selvfølgelig blive inviteret med til Frosts afslutningsfest i marts sammen med de andre frivillige, Frost teamet og samtlige, som har været med til at gøre Frost Festival 2017 muligt.

SUPERFRIVILLIG 

Hvis du har mod på at blive en endnu større del af teamet og deltage på flere arrangementer, så kan du melde dig som superfrivillig. At være superfrivillig betyder at du vil få et ansvarsområde på festivalen og deltage i flere arrangementer (gerne ca. 10 i løbet af februar) samt et par forberedende møder i løbet af januar. Dette ansvarsområde kan være backstage (hospitality og catering), front of house (dør, bar og garderobe) eller runner.

SPØRGSMÅL 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer så må du endelig kontakte os på mail:  volunteer@frostfestival.dk.

Main contributor:
Main sponsor:
Public funding:
Partners: