Copenhagen, February 1st - March 2nd, 2014Home

Follow Frost Festival on social media:

Posted

Pressemeddelelse: Tung tråd og Twin Peaks-pop til FROST 2014

Den fremadstormende danske rock-trio Baby In Vain giver spejlvendt koncert på Store Vega, mens newzealandske Connan Mockasin præsenterer sin fantastiske psychpop på Bremen Teater.

Baby In Vain spejlvender VEGA
I samarbejde med VEGA genopliver vi den 25. februar en vaskeægte FROST-klassiker, når vi spejlvender den legendariske koncertsal og inviterer et lille heldigt publikum med op på scenen sammen med den danske rock-trio Baby In Vain. Indgangen til koncerten forgår via backstage-døren, øllene bliver serveret i omklædningsrummene, og selve koncerten forgår altså oppe på scenen, hvor både band og publikum, for en aften, deler de skrå brædder. Baby In Vain er allerede notorisk kendte for deres intense koncerter, og pigerne glæder sig til for første gang at indtage rollen som hovednavn i Store Vega i dette unikke koncertformat.

”En stor del af FROST handler om at præsentere musikken i anderledes rammer og at invitere publikum indenfor i koncertrum, de normalt ikke har adgang til. De fleste har været til koncert i Store Vega og har sikkert overvejet, hvordan det må være at stå oppe på scenen, og hvordan der mon ser ud nede i de hemmelige backstage-lokaler. Begge dele får man nu mulighed for at opleve på egen krop – oven i købet i selskab med et af Danmarks sejeste bands – på en aften, hvor rock’n’roll-faktoren er i absolut top!”, udtaler festivalleder Mikael Pass.

Connanmockasin

Yachtrock møder ’Twin Peaks’
Et andet navn, som vi også glæder os meget til at præsentere, er newzealandske Connan Mockasin. Han giver sin første danske koncert den 15. februar på Bremen Teater, hvis bløde sæder og dunkle belysning er som skabt til hans unikke, teatralske weirdpop. Med sit iøjnefaldende klorinblege hår, knækkende croon og tilbagelænede, mildt psykedeliske sange vækker han minder om den amerikanske weirdo Ariel Pink, men Connan er helt sin egen. Albummet ’Caramel’, der udkom tidligere i år, er et fascinerende dyk ned i en musikalsk særverden, hvor blåøjet, fløjlsblød yacthrock møder lumre, soulede basstød og ’Twin Peaks’-stemning. På én gang creepy, excentrisk og sært charmerende.

Connan Mockasin
Bremen Teater
15. februar
Koncert kl. 21, døre kl. 20
Pris: 130 kr. + gebyr
Køb billet HER

Baby In Vain
Store VEGA
25. februar
Koncert kl. 21.30, døre kl. 21
Pris: 150 kr. + gebyr
Køb billet HER

Main sponsor for FROST 2014:

Sponsors and partners: