Copenhagen, February 1st - March 2nd, 2014Home

Follow Frost Festival on social media:

Posted

Volunteers / Frivillig under FROST 2014

Vi er i fuld gang med at forberede den fjerde udgave af FROST, og i den forbindelse skal vi samle et team af frivillige, som kan hjælpe os med at skabe en fantastisk festival.

OPDATERING: Vi har ikke brug for flere frivilllige / We are no longer in need of volunteers.

PERIODE:
FROST er en koncertrække der finder sted på forskellige locations i København og omegn fra lørdag d. 1. februar 2014 til søndag d. 2. marts 2014.
I perioden har vi i alt ca. 20 arrangementer og vi skal bruge hjælp fra frivillige til ca. halvdelen af dem.
Arrangementerne kan ligge på alle ugens dage, men hovedsagligt i weekenderne.

OPGAVER:
Vi får brug for frivillige til mange forskellige opgaver i forbindelse med vores arrangementer.
Det vil hovedsagligt være inden for følgende områder:
• Opsætning og nedpilning af scene, lyd- og lysudstyr.
• Klargøring og løbende oprydning af backstageområde og catering til både artister og crew.
• Oppyntning og dekoration af venue.
• Bemanding af dør. Herunder scanning af billetter, salg af billetter, håndtering af gæstelister, samt klargøring inden dørene åbner for publikum.
• Bemanding af garderobe inkl. klargøring inden dørene åbner for publikum.
• Klargøring og bemanding af bar samt løbende afrydning og oprydning i publikumsområdet
• Guider/vagter til at hjælpe og informere publikum under koncerterne.
• Oprydning og nedpakning efter arrangementet.

KVALIFIKATIONER:
Det er helt klart en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver, men det er ikke et krav.
Hvis du har ønsker omkring at hjælpe med specifikke opgaver under arrangementerne, må du endelig sige det, men vi kan ikke love at vi kan imødekomme ønskerne på dagen.
Det vigtigste for os er at du er imødekommende, har ja-hatten på hjemmefra og er klar til at tage fat.

MØDETIDER:
Mødetider for frivillige afhænger meget af arrangementet og opgaverne.
Nogle koncerter ligger om eftermiddagen, andre er om aftenen.
Tit starter vi med opstilling og klargøring allerede om formiddagen og skal i den forbindelse bruge enkelte frivillige, men det største behov for vil som regel være to timer før dørene åbner for publikum og til vi er helt færdige med at pakke ned og rydde op.
Endelige mødetider vil blive meldt ud senest en uge før arrangementet.

ARRANGEMENTSANSVARLIG:
Der vil til alle arrangementer, hvor vi har frivillige, også være en arrangementsansvarlig, som vil være jeres kontaktperson på dagen og som vil lede og fordele arbejdet og opgaverne.
Det er også vigtigt for os, at I bruger afvikleren i løbet af arrangementet, hvis der opstår spørgsmål eller problemer.

SIKKERHED, FORPLIGTELSER OG GODER:
FROST har ikke en særskilt frivilligforsikring, så du deltager som frivillig på eget ansvar, og det er din egen fritids- og ulykkesforsikring der dækker. Opgaverne er dog ikke forbundet med nogen større risiko.
Hvis der skal tages særlige forholdsregler i forhold til beklædning eller lignende i forbindelse med de enkelte arrangementer, vil du selv følgelig blive informeret om dette på forhånd.

Det er ikke tilladt at drikke alkohol under din vagt.
I tilfælde af sygdom skal du informere om det senest kl. 09:00 på dagen for koncerten til Marie Aktor, tlf. 2671 2350, mail: marie@volcano.nu.

Der vil være vand, sodavand, frugt snacks i løbet af din vagt.
For dem der har lange vagter vil der også være aftensmad, men udgangspunktet er at du skal spise mad hjemmefra.
Som frivillig bliver du inviteret med til udvalgte koncerter under FROST. Da vi til nogle af vores arrangementer har meget begrænsede publikumskapaciteter er det desværre ikke noget vi kan tilbyde til alle koncerter.
Du vil også få en bunke ølbilletter, som kan bruges i baren på Bremen Teater til vores efterfester i ”Natbar” d. 15. februar og 1. marts.
Sidst men ikke mindst vil du blive inviteret med til FROSTs afslutningsfest medio marts.

TILMELDING:
Hvis du ønsker at være frivillig til FROST, skal du sende en mail til produktionsleder Marie Aktor (marie@volcano.nu) med dit navn, mobilnummer, mailadresse, alder og en kort gennemgang af evt. erfaring fra tidligere arbejde med koncerter og events.
Hvis du har spørgsmål er du også velkommen til at ringe på tlf. 2671 2350

OM FROST:
FROST er et musikalsk lys i mørket. En koncertrække, der gennem hele februar måned præsenterer unikke koncertbegivenheder på Københavns etablerede spillesteder og i uvante omgivelser rundt omkring i byen og den øvrige Hovedstadsregion.
FROST har eksisteret siden februar 2011 og har hvert år vokset sig større og stærkere. Gennem årene har vi bl.a. produceret unikke koncertbegivenheder i Dieselhouse, på Zoologisk Museum og i Botanisk Haves Palmehus.

Main sponsor for FROST 2014:

Sponsors and partners: