20:00
28. Feb. 2013
565 dage siden
Mariam The Believer + Cancer (udsolgt)

Som den ene halvdel af duoen Wildbirds & Peacedrums har Mariam Wallentin de seneste år høstet stor anerkendelse for sit rå og utæmmede udtryk, primært baseret på sang og percussion. Vi er store fans af svenskerne, og derfor er den en udsøgt fornøjelse at kunne præsentere Mariams nye, mere melodiske soloprojekt Mariam The Believer live i Koncertkirkens stemningsfulde rammer. Debutalbummet ’Blood Donation’ udkommer den 16. januar, og her introducerer hun en mere imødekommende og bandbaseret lyd, glimrende eksemplificeret ved singleforløberen ’The String of Heart’ hvor slægtskabet med landskvinden Jenny Wilsons melankolske, men legesyge artpop er åbenlys. Uden at Mariam lukker helt ned for sin vildskab og mere utæmmelige sider.

På plakaten denne aften er også Nikolaj Vonsild, der til dagligt står i spidsen for et af Danmarks mest særegne bands: den fantastiske electropop-kvartet When Saints Go Machine. Under FROST afsøger han dog nye territorier med projektet Cancer. Sammen med kumpanen Kristian Finne Kristensen, der også står bag indietronica-projektet Chorus Grant, dyrker han her et mere folket og urovækkende udtryk. ”Future ballads fra et parallelunivers”, kalder de det selv. Kort sagt: forbered dig på en enestående musikalsk udflugt til uopdagede musikalske galakser.

Koncerten starter kl. 20, dørene åbner en time før.

Kombibilletter til de tre koncerter i Koncertkirken kan købes her: http://frostfestival.dk/2013/kombibilletter-i-salg-til-koncerterne-i-koncertkirken/

English
Mariam Wallentin, lead singer in the acclaimed Swedish duo Wildbirds & Peacedrums, is ready to introduce her brand new solo project Mariam The Believer to a Danish audience. Mariam the Believer introduces a more melodic and playful tone than the stripped down minimalism of Wildbirds & Peacedrums.

Cancer is a new project from Nikolaj Vonsild, lead singer in the fantastic Danish electro pop band When Saints Go Machine. Together with his companion Kristian Finne Kristensen they make folky and slightly disturbing future ballads from a parallel universe.
Mariam The Believer (SE)
Cancer (DK)
Koncertkirken
Blågårds Plads 6a, 2200 København N
55.686836,12.55764099999999