23:00
16. Feb. 2013
1950 dage siden
Lars and the Hands of Light

Hver lørdag under FROST inviterer vi til gratis natkoncert i Bremen Teaters foyer, hvor festen i samarbejde med Natbar vil fortsætte til den lyse morgen. Dørene åbner kl. 23 alle aftener.

Lars and the Hands of Light er centreret omkring sanger, sangskriver og guitarist lars Vognstrup, der er leveringsdygtig i 60′er-poppede melodier og hooks, der henter sin inspiration i de sidste 50 års rock og pop, og som klæber til hjernebarken som tyggegummi.

Gruppen debuterede i 2010 med et album, der blot bærer gruppens navn. sangene ‘Me Me Me’ og ‘Hey My Love, Hey Love!’ blev radiohits herhjemme, og udlandet fik også øjnene op for gruppen, der efterfølgende har turneret i Europa, USA og Japan. Lars and the Hands of Light udsender nyt album i starten af 2013, hvorfor det bliver en af de første muligheder for at opleve de nye numre live.

Om Natbar:
Natbar er en bar til natten i Bremen Teaters foyer, hvor vi spiller hinandens musik; en privatfest med offentlig adgang og højt til loftet. Vi har bedt et udvalg af musikalske legekammerater komme forbi med lige præcis den musik, de bedst kan lide, og dele den med os. Der vil være koncerter, dj sets, mere eller mindre velkendte melodier og obskure indslag hver lørdag fra kl. 23-05, og entreen er fri.

English
Lars and the Hands of Light are centered on singer, songwriter and guitar player Lars Vognstrup and his sister Line. They play catchy tunes with a 60’s feel, which has caught internationally attention. As a result the band has toured in Europe, USA and Japan. At FROST 2013 they play a late night concert at Bremen Teater with free entrance.
Lars and the Hands of Light (DK)
Natbar - Bremen Teater
Nyropsgade 39-41, 1602 København V
55.6768444,12.561114299999986