21:00
02. Mar. 2013
411 dage siden
CTM + The Late Great Fitzcarraldos (udsolgt)

Hun er en af Danmarks mest aktive og ivrigt eksperimenterende musikere og har aktier i en række af vores absolutte yndlingsband – vi nævner i flæng Chimes & Bells, Choir of Young Believers, Le Fiasko og Valby Vokalgruppe. Og nu har allestedsnærværende Cæcilie Trier endnu engang skiftet musikalsk ham. Under soloaliasset CTM udsendte hun i november 2012 debut-ep’en ’Variations’, der efter planen bliver efterfulgt af endnu en ep i starten af 2013. Her springer hun ud som dunkel 80’er-popcrooner med højtbelagt synthesizer, elektroniske trommer, Sade-inspirerede fraseringer og referencer til sin barndoms store musikalske helt, Michael Jackson.

Samme aften inviterer vellydseksperterne fra The Late Great Fitzcarraldos på mental charterferie med sol, sommer, kulørte drinks og højt til loftet. Trioen består af medlemmer fra I Got You on Tape og Choir of Young Believers, og med sig tager de sangene fra deres glimrende andet album, ’Listen to the Sound of The Late Great Fitzcarraldos’, der udkom i oktober 2012, og som byder på et sofistikeret opkog af fnuglet softrock, pastelfarvet 80’er-pop og blåøjet 60’er-pop med forsanger Tobias Buch-Andersens tilbagelænede vokal-coolness i centrum.

Koncerten starter kl. 21, dørene åbner en time før.

Kombibilletter til de tre koncerter i Koncertkirken kan købes her: http://frostfestival.dk/2013/kombibilletter-i-salg-til-koncerterne-i-koncertkirken/

English
Cæcilie Trier is currently one of the most busy young musicians in Denmark. She is a member of great groups such as Choir of Young Believers, Chimes & Bells and Valby Vokalgruppe and now, her new solo project CTM which is a take on dark 80’s synth pop centering around her Sadesque croon.

The Late Great Fitzcarraldos, which feature members of I Got You on Tape and Choir of Young Believers, deliver sophisticated softrock that takes the audience on a mental charter flight filled with summer, sun feel good and colourful drinks.
CTM (DK)
The Late Great Fitzcarraldos (DK)
Koncertkirken
Blågårds Plads 6a, 2200 København N
55.686836,12.55764099999999