23:00
02. Mar. 2013
1997 dage siden
Bon Homme

Hver lørdag under FROST inviterer vi til gratis natkoncert i Bremen Teaters foyer, hvor festen i samarbejde med Natbar vil fortsætte til den lyse morgen. Dørene åbner kl. 23 alle aftener.

Til at lukke FROST 2013 ned med et brag har vi inviteret WhoMadeWho-medlemmet Tomas Høffding, der kigger forbi Natbar på Bremen Teater med sit charmerende, electropoppede soloprojekt Bon Homme, der lige nu arbejder på et nyt album, som udkommer i løbet 2013, og som følger op på det underholdende, selvbetitlede debutalbum fra 2010. Live styrer den rutinerede musikalske entertainer også selv effektivt festkurven med mikrofon, computer, keyboard og sin uundværlige bowlerhat.

Om Natbar:
Natbar er en bar til natten i Bremen Teaters foyer, hvor vi spiller hinandens musik; en privatfest med offentlig adgang og højt til loftet. Vi har bedt et udvalg af musikalske legekammerater komme forbi med lige præcis den musik, de bedst kan lide, og dele den med os. Der vil være koncerter, dj sets, mere eller mindre velkendte melodier og obskure indslag hver lørdag fra kl. 23-05, og entreen er fri.

English
Bon Homme is an electro pop project from Tomas Høffding, bass player and singer in WhoMadeWho. Live he performs solo as well, but creates a captivating and humoristic atmosphere with his computer, midi keyboard and his signature look with shirt and bowler hat. At FROST 2013 he will play a late night concert at Bremen Teater with free entrance.
Bon Homme (DK)
Bremen Teater
Nyropsgade 39-41, 1602 København V
55.6768444,12.561114299999986